Står du foran at skulle sælge dit hus eller lejlighed, så er det absolut ikke lige meget hvilken ejendomsmægler du vælger. Ikke alle er lige dygtige og ikke alle tager sig lige betalt.
Så for at få et hurtigere hussalg, en mindre omkostning til mægleren og ikke mindst en bedre pris for din bolig, så bør du altid stille følgende 4 spørgsmål til din ejendomsmægler inden du skriver kontrakt.
Du kan sagtens spørge flere mæglere om det samme for at finde ud af hvor du får det bedste produkt. Hvis du ikke ved hvilke mæglere der findes i dit lokalområde, så søg på Habita og se hvem der bor tættest på dig.
1. Hvor mange boliger har du solgt i de sidste 12 måneder?
Grunden til, at du bør høre din ejendomsmægler om hvor mange boliger vedkommende har solgt er, at hvis antallet er lavt, så kan der være en grund til det. Måske er hun ikke dygtig nok, måske prissætter hun forkert eller måske er markedsføringen bare ikke så god som den burde være.
Der kan naturligvis også være helt legitime grunde til få boligsalg, men uanset hvad grunden er, så er det vigtigt at du kender den og føler dig tryg med at mægleren kan sælge din bolig.
Bor du i en mindre by, så vil antallet helt sikkert være lavere end hvis du bor på Frederiksberg. Derfor må du også selv vurdere om det svar du får er lidt eller meget. Se evt. på Habita.dk hvor mange boliger af de forskellige typer som butikken har solgt. Er der flere ansatte i butikken, så har den pågældende mægler måske ikke solgt dem alle sammen selv.
Det gør heller ikke noget at du kigger lidt til hvad andre mæglere i dit lokalområde har solgt i samme periode.
Og husk så også, at tillid er godt, men kontrol er bedre. Tro ikke umiddelbart blindt på mæglerens svar. Forsøg at få det verificeret fra en ekstern kilde (hvis muligt).
2. Hvilken markedsføring og til hvilken pris?
Med mindre mægleren allerede har en potentiel køber stående klar, så er det en rigtig god ide at finde ud af hvordan mægleren har tænkt sig at sælge din bolig.
Det handler om, at få flest mulige potentielle køber til at se den, så derfor skal der markedsføres. Du skal regne med, at ejendomsmægleren vil tage sig ekstra betalt for at markedsføre din bolig. Det er der som sådan heller ikke noget galt i. Men du skal være sikker på, at du ikke betaler for meget.
Eksempelvis har nogle mæglere en aftale med lokalaviser og lignende om, at de betaler et højere beløb for annoncering i avisen, hvorefter de får en kick-back kommission som du som sælger aldrig opdager.
Hør derfor hvilken avis de vil rykke annoncer i, hvilken størrelse de har tænkt sig og prøv så selv at ringe til avisen for at høre hvad du evt. selv kan forhandle prisen ned på. Hvis din pris er bedre en den ejendomsmægleren siger det koster, så bliver du snydt.
Hør også mægleren hvordan de har tænkt sig at markedsføre boligen på nettet. Bliver den eksempelvis fremhævet på Boligsiden.dk og Boliga.dk eller kommer den kun på mæglerens egen side.
Og hvordan vurderer du mæglerens egen side? Ville du selv have lyst til at købe et hus der blev præsenteret på deres side eller ser det uprofessionelt og sjusket ud?
Hvordan bruger mægleren de sociale medier (Twitter, Facebook og Google+)? Hvis ikke mægleren er aktiv på et eller flere af de medier, så skal du måske genoverveje om det er den rigtige mægler til at markedsføre din bolig.
Opsummering
Så den korte version er:
- Find ud af om din mægler kan sælge boliger, og
- Find ud af hvordan hun påtænker at markedsføre boligen og til hvilken pris