RibeBib

Information til fingerspidserne

Thomas

De 2 spørgsmål du SKAL stille din ejendomsmægler

af

Står du foran at skulle sælge dit hus eller lejlighed, så er det absolut ikke lige meget hvilken ejendomsmægler du vælger. Ikke alle er lige dygtige og ikke alle tager sig lige betalt.

Så for at få et hurtigere hussalg, en mindre omkostning til mægleren og ikke mindst en bedre pris for din bolig, så bør du altid stille følgende 4 spørgsmål til din ejendomsmægler inden du skriver kontrakt.

Du kan sagtens spørge flere mæglere om det samme for at finde ud af hvor du får det bedste produkt. Hvis du ikke ved hvilke mæglere der findes i dit lokalområde, så søg på Habita og se hvem der bor tættest på dig.

1. Hvor mange boliger har du solgt i de sidste 12 måneder?

Grunden til, at du bør høre din ejendomsmægler om hvor mange boliger vedkommende har solgt er, at hvis antallet er lavt, så kan der være en grund til det. Måske er hun ikke dygtig nok, måske prissætter hun forkert eller måske er markedsføringen bare ikke så god som den burde være.

Der kan naturligvis også være helt legitime grunde til få boligsalg, men uanset hvad grunden er, så er det vigtigt at du kender den og føler dig tryg med at mægleren kan sælge din bolig.

Bor du i en mindre by, så vil antallet helt sikkert være lavere end hvis du bor på Frederiksberg. Derfor må du også selv vurdere om det svar du får er lidt eller meget. Se evt. på Habita.dk hvor mange boliger af de forskellige typer som butikken har solgt. Er der flere ansatte i butikken, så har den pågældende mægler måske ikke solgt dem alle sammen selv.

Det gør heller ikke noget at du kigger lidt til hvad andre mæglere i dit lokalområde har solgt i samme periode.

Og husk så også, at tillid er godt, men kontrol er bedre. Tro ikke umiddelbart blindt på mæglerens svar. Forsøg at få det verificeret fra en ekstern kilde (hvis muligt).

2. Hvilken markedsføring og til hvilken pris?

Med mindre mægleren allerede har en potentiel køber stående klar, så er det en rigtig god ide at finde ud af hvordan mægleren har tænkt sig at sælge din bolig.

Det handler om, at få flest mulige potentielle køber til at se den, så derfor skal der markedsføres. Du skal regne med, at ejendomsmægleren vil tage sig ekstra betalt for at markedsføre din bolig. Det er der som sådan heller ikke noget galt i. Men du skal være sikker på, at du ikke betaler for meget.

Eksempelvis har nogle mæglere en aftale med lokalaviser og lignende om, at de betaler et højere beløb for annoncering i avisen, hvorefter de får en kick-back kommission som du som sælger aldrig opdager.

Hør derfor hvilken avis de vil rykke annoncer i, hvilken størrelse de har tænkt sig og prøv så selv at ringe til avisen for at høre hvad du evt. selv kan forhandle prisen ned på. Hvis din pris er bedre en den ejendomsmægleren siger det koster, så bliver du snydt.

Hør også mægleren hvordan de har tænkt sig at markedsføre boligen på nettet. Bliver den eksempelvis fremhævet på Boligsiden.dk og Boliga.dk eller kommer den kun på mæglerens egen side.

Og hvordan vurderer du mæglerens egen side? Ville du selv have lyst til at købe et hus der blev præsenteret på deres side eller ser det uprofessionelt og sjusket ud?

Hvordan bruger mægleren de sociale medier (Twitter, Facebook og Google+)? Hvis ikke mægleren er aktiv på et eller flere af de medier, så skal du måske genoverveje om det er den rigtige mægler til at markedsføre din bolig.

Opsummering

Så den korte version er:

  1. Find ud af om din mægler kan sælge boliger, og
  2. Find ud af hvordan hun påtænker at markedsføre boligen og til hvilken pris

Flyt ind i jeres første hus

af

Den vel nok suverænt største investering vil laver her i livet er købet af sit første hus. Man har fundet sig en sød kæreste eller kone og måske er der også kommet et barn med på vejen og nu skal man ud og finde sig sit første rigtige hjem.

Men unge familier har sjældent de mange penge at gøre godt med derfor skal du altså ud og have fundet pengene på anden vis. Dette sker traditionelt med et lån i banken og her skal du være oppe på mærkerne og have talegaverne i orden.

Krisetiden har gjort bankerne meget forsigtige og derfor skal du kunne fremvise tydelige beviser på at pengene kan blive betalt tilbage over en lang årrække. Derfor skal mindst en af jer også have et fast arbejde, og har i det, så lån penge til bolig med det samme.

I skal tænke på at huspriserne aldrig har været lavere end de er lige nu, så det er bare med slå til. Det har været en kæmpe fordel for mange unge, at de billigere har kunnet komme til at købe sig huse og du skulle gerne være med i den heldige generation – krisen er ikke så skidt at den ikke er godt for noget.

Bankmøderne kommer nok til at foregå over nogle gange og det kommer til at være med kig på alle jeres papirer og i kommer selvfølgelig til at stille sikkerhed i huset. Derfor skal i også selv være helt klar over, om I kan klare det økonomiske pres der kommer når man pludselig bliver husejer.

Tal med jeres forældre og andre der har erfaringer med det, så i bliver helt sikre på jeres valg og når I er klar, så lån penge til bolig og nyd at I har noget i kan kalde jeres eget.

Budget og opsparing

For langt de fleste er ordene ”budget” og ”opsparing” nogle skrækkeligt kedelige ord. De signalerer orden og noget ikke spændende. Men de er nødvendige og studier har vist, at hvis man ikke har styr på sin økonomi og lægger nogle budgetter og også gerne sparer lidt op til uforudsete ting, så kan det ende meget galt.

Lige nu tænker du måske ikke over det, men den dag hvor bilen går i stykker, vaskemaskinen står af og fryseren pludselig holder op med at virke, så er det virkeligt rart at have lidt ekstra på kistebunden. Alternativt bliver man nødt til at låne og det kan hurtigt blive til den meget dyre rente som man ikke har lyst til at betale.

En anden god ting ved et budget er også, at man meget let kan se om der er noget der er ved at løbe løbsk, så man kan tage det i opløbet. På den måde undgår man, at det pludselig er banken der ringer og indkalder til ”en alvorlig snak”. Den slags er aldrig godt for et fremtidigt samarbejde.

Årligt tjek af oliefyr

af

Ejer du et oliefyr, så er det lovpligtigt at du en gang hvert år får tjekket oliefyret igennem for at se om det hele virker. Dette kan du desværre ikke gøre selv, da der skal officiel godkendelse på, ligesom når du får din bil synet.

Derfor skal du have en teknikker ud, som har styr på sagerne. Denne teknikker går så i dybden og tjekker om alt er hvad det skal være.

Sådan et oliefyrsservice består af en rensning og justering af kedlen og brænderen, samt en gennemgående kontrol af alle elementer så som slanger, filtre og så videre. Det hele munder ud i en besøgsrapport, som så er beviset på at dit fyr kører som det skal.

Dette kan du få en vvs mand til at gøre, da de ofte har en oliefyrs specialist i disse firmaer. Hvad prisen ligger på varierer fra sted til sted.

Du kan også vælge at gå til de større firmaer, som har faste priser på dette oliefyrsservice. Nogle steder har de endda forskellige pakker, alt efter om du også vil med i en ordning om at de sender en ud, ved akut stop.

Tankstationerne Q8 og OK har sådan nogle pakker, og på Q8 kan du vælge mellem standard, udvidet og total service til henholdsvis 1100, 1500 og 1900 kroner om året.

Standard består udelukkende er eftersyn, men du i den udvidede kan få teknikeren ud i nødsituationer og i total pakken bliver hele dit varmesystem tjekket igennem. OK gør det en hel del billigere, hvor de har to pakker – den lille og den store.

De svarer til Q8’s standard og total pakker, på nær aftalen med teknikeren. Prisen ligger så her på 850 og 1050 kroner, så her sparer du altså en del flere penge.

Så er det endelig blevet weekend

af

Fredag eftermiddag starter weekenden for de fleste. Det er noget som mange ser frem til med længsel og det er i bund og grund lidt ærgerligt at det skal være sådan.

Vi starter ugen om mandagen med at tænke ”åh nej” og man slæber sig af sted på arbejdet. Det er en hård dag at komme igennem og først når man når hen til torsdag begynder det hele at se lidt lysere ud.

Men er det fordi vi ikke kan lide vores arbejde eller hvorfor er det at weekenderne er så meget sjovere end hverdagene? Jeg har ikke noget svar at give dig, men jeg kan komme med nogle gæt og så kan du jo vurdere om nogle af dem passer på dig hvis du også er en af dem der længes efter at det bliver fredag eftermiddag.

Mit først bud er, at det handler om at vi ikke kan lide vores arbejde. Vi har en chef som vi ikke bryder os om eller arbejdet er måske ikke spændende nok.

Vi er der for at tjene penge. Dermed ikke sagt at det hele er forfærdeligt, men det er ikke lige så sjovt som de ting vi kan lave hjemme med familien og vennerne når vi har fri.

Det andet bud handler om, at vi gerne vil være sammen med dem vi holder af. Det kan da godt være, at vores kollegaer er nogle flinke mennesker, men det er sjældent nogen vi selv har valgt, så er der nogen vi ikke kan lide, så bliver vi bare nødt til at finde os i at de er der alligevel.

Og så er der jo også det med børnene. Mange mennesker er kede af, at de ikke har tid nok sammen med deres børn og at de bliver nødt til at sende dem i børnehave og skolefritidsordninger så mange timer om dagen.

Man kommer træt hjem fra arbejdet og har ikke overskud eller lyst til at lege og børnene er i øvrigt også gerne alt for trætte da det nærmer sig deres sengetid.

Den dårlige samvittighed har man ikke i weekenderne og derfor gælder man sig til de kommer så man kan få lov til at være forældre på den måde som man allerhelst vil.

Er det noget du kender til som forældre? Alternativet vil naturligvis være, at den ene part skal være hjemme hos børnene for at de ikke skal af sted og blive passet, men det betyder også, at man skal til at leve på en enkelt indkomst.

De fleste familier vil ikke kunne blive i deres hus, beholde deres biler og tage lige så meget på ferie som de gerne vil, hvis det kun er den ene part der henter en indtægt hjem. Derfor vælger man at ofre de mange dage på arbejdet for at kunne blive i sit hus.

Dermed ikke sagt, at der er noget galt i det, men når man kigger tilbage kan man godt overveje om man mon har truffet det rette valg eller om man havde været mere lykkelig ved at leve for lidt mindre, men tilgengæld have mere tid. Tid er det eneste vi aldrig kan få tilbage.

Få god belysning i hjemmet

af

Mange har det med at sørge for at lyset er i orden, ved at installere en stor lampe i loftet, men det er ikke uden grund at lyset derfra kaldes orienterings lys. De bør mest bruges til at se aftensmaden på bordet og i hverdagen.

Men når man for alvor vil skabe sit rum, så kræver det at man får alle de mørke hjørner lyst op på en god måde. Det skaber en vis dybde og hygge i rummet, som du ikke får med et almindeligt lofts lys.

Har du ikke en masse i forvejen, så skal du selvfølgelig ud og kigge efter nogle billige bordlamper og disse findes i alle farver, størrelser og priser.

Nogle som er meget populære i øjeblikket er de små New Yorker lamper som er set i både Bilka og Føtex. Her får du to små bordlamper til kun 149 kroner, som er så smarte at hele lampen fungerer som kontakt.

Dermed kan du hurtigt imponere nysgerrige sjæle bare ved at tænde den. Alt efter hvor mange gange du rører den, bestemmer du hvor meget lys den skal give.

Et sted som altid kræver godt lys er skrivebordet og her fungerer det sjældent godt kun at have en lampe i loftet og her er billige bordlamper igen i spil. Du bør især tage et kig på den lidt specielle skrivebordslampe LED bordlampen fra trenden.dk.

Den ligner bare en lang metalstang, men der sidder 6 LED pærer oppe i den, så du kan få et lækkert lys på dit skrivebord, eller smide lyset op på en væg og skabe en fed effekt inde i stuen. Lampen koster imidlertid også 1200 kroner, så hvis du søger billigere kan du også kigge på de almindelige arkitektlamper.

En billig flyverdragt behøver ikke være en dårlig løsning

af

Hvis du er lidt ligesom mig, så bliver du skeptisk når noget ikke koster ret meget i forhold til andre konkurrerende produkter.

Er der mon noget galt med produktet eller hvorfor er det så billigt? Netop denne tanke fik jeg da jeg så på Bilkas Entry flyverdragt da jeg alligevel var ude at handle.

På overfladen ligner den jo en helt almindelig flyverdragt, så hvordan kan det være, at de kan sælge den til under 400 kroner? Andre flyverdragter kommer meget hurtigt op omkring 800-1000 kroner.

Hvorfor de lige er så billige skal jeg ikke kunne sige, men heldigvis er disse dragter blevet testet i både 2008 og igen i 2011. Resultatet var overraskende godt.

Dermed ikke sagt, at disse flyverdragter var i nærheden af at vinde de pågældende tests, men de kom absolut heller ikke i bunden, selvom de var nogle af de billigste modeller der blev testet. Faktum er nok bare, at Bilka er gode købmænd og er i stand til at købe kvalitet billigere end de fleste andre.

Om os

Informationer

Forside Kontakt os

Søg

Leder du efter noget, så søg he

Copyright RK Portals - Råsted Kirkevej 9, 7570 Vemb | CVR: 28823282 | Tlf. +45 36991313